28. dec. 2023
Af Christinna Braun

Til julearrangement: Prinsesse Kate havde lånt smart tilbehør af nær slægtning

Prinsesse Kate. 
Prinsesse Kate.
Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Kate og den britiske kongefamilie var til julegudstjeneste den 25. december.

Storbritanniens afdøde dronning Elizabeth og prins Philip fik sammen fire børn, der alle har fået børn og børnebørn.

Derfor var det også en stor flok, der sammen tog til julegudstjeneste i St Mary Magdalene Church i Sandringham, Norfolk, den 25. december.

Prins William og prinsesse Kate havde alle tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, med til julearrangementet, ligesom flere af de kongelige fætre og kusine var mødt op til gudstjenesten.

Se alle de britiske kongelige til julegudstjeneste i galleriet herunder.

Den britiske kongefamilie til julegudstjeneste i Sandringham 2023

Ifølge modebloggen Royal Fashion Police bar prinsesse Kate på dagen en blå Alexander McQueen-frakke med mørkeblå støvler fra Gianvito Rossi.

Prinsessens diamant- og safirøreringe er prinsesse Dianas gamle.

Den mørkeblå hat med pil, som Kate havde valgt til outfittet, var også lånt.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-28/a1.jpg
Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix

Ifølge Hello Magazine tilhører hatten nemlig prins Williams kusine, Zara Tindall.

Zara Tindall, som er datter af kong Charles’ søster, prinsesse Anne, bar tidligere hatten til Cheltenham-væddeløbet i 2019.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-28/mega379366_013.jpg
Foto: MEGA

Læs mere om: