Til traditionsrig fejring: Prins William måtte igen undvære Kate
Det vakte stor begejstring hos den britiske befolkning, da prinsesse Kate i lørdags deltog i Trooping the Colour sammen med resten af familien.
Prinsessen har været sygemeldt størstedelen af året, da hun modtager behandling for en kræftsygdom, og derfor har hun helt forståeligt ikke deltaget i officielle opgaver.
Til alles glæde meddelte Kate i sidste uge, at det går stille og roligt fremad, og det betød, at hun lørdag var så frisk, at hun viste sig offentligt for første gang siden december.
Mandag blev der fejret det traditionsrige Order of the Garter, og her var prinsesse Kate igen fraværende, da hun stadig fokuserer på sit helbred.
I stedet deltog prins William sammen med kong Charles og dronning Camilla. Prinsesse Anne, prins Edward og hertuginde Sophie var også blandt de kongelige deltagere.
The order og the garter er både den ældste og mest højtstående ridderorden i Storbritannien, og dens historie går helt tilbage til middelalderen.
Se billederne fra dagen i galleriet øverst i artiklen.