Tony og Lyla gik glip af møde med dronningen: Så gjorde Camilla noget vildt
Tilbage i maj var to særlige, unge helte inviteret til havefest på Buckingham Palace.
Blot ni-årige Tony Hudgell sad dog fast i trafikken og glippede mødet med dronning Camilla, mens 11-årige Lyla O'Donovan blev syg og måtte melde afbud til festen på Buckingham Palace.
Men dronning Camilla sørgede for, at de to børn stadig fik deres møde med dronningen – og det blev helt uforglemmeligt.
I sidste uge blev de to unge mennesker inviteret til Buckingham Palace, hvor dronningen personligt holdt teselskab for de to.
Her overrakte dronningen en Britisk Empire Medal til Tony Hudgell for hans utrættelige arbejde for en sag, der står ham utroligt nær.
Som baby fik Tony Hudgell amputeret begge ben grundet sine forældres grusomme mishandling, som de fik 10 års fængsel for tilbage i 2018.
Siden blev han adopteret, og sammen med sine adoptivforældre stiftede han organisationen Tony Hudgell Foundation, der skal forhindre, at andre børn lider samme skæbne som ham.
Også 11-årige Lyla O'Donovan har en helt utrolig historie: Hun lever med en sjælden hjernetumor og arbejder utrætteligt for at samle penge ind til andre syge børn.
Det er en indsats, der sikrede hende prisen "Inspirational Service Child og the Year".
Du kan se alle billederne fra dronningens teselskab i galleriet øverst i artiklen.