Tragisk dødsfald rammer dybt: Prins William og prinsesse Kate reagerer
Prins William og prinsesse Kate har på deres officielle instagram reageret på en stor tragedie.
For prins Williams tidligere barnepige Tiggy Legge-Bourke har mistet sin bonussøn Edward Pettifer, kaldet Ed.
Det skriver Hello.
Han er død i et angreb i New Orleans, hvor i alt 14 personer er blevet dræbt.
Prinseparret har ikke udelukkede reageret på Edward Pettifers død, men også på det tragiske angreb.
”Catherine og jeg er chokerede og dybt berørte af Ed Pettifers tragiske død. Vores tanker og bønner går til Pettifer-familien og alle de uskyldige mennesker, der på tragiske vis er blevet påvirket af det forfærdelige angreb,” skriver parret i en story, som forsvinder efter 24 timer.
Prins William blev fra 1993 og fire år frem passet af Tiggy Legge-Bourke, der i 1999 giftede sig med Ed Pettifers far, Charles Pettifer.
Hun var altså barnepige for både prins William og prins Harry i årene, hvor de mistede deres mor prinsesse Diana.