Vi elsker dig, far! Nyt vildt billede af prins William med børnene
”Tillykke med fødselsdagen, far, vi elsker dig alle sammen så meget!”
Denne søde kærlighedserklæring kommer prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis til deres far, prins William, i anledning af Williams 42-års fødselsdag den 21. juni.
Til teksten hører et hidtil uset billede af prins William med sine tre børn taget på en strand. Her hopper alle fire – hånd i hånd – ud over en skrænt.
Det er ikke meldt ud, om det er prinsesse Catherine, der er fotografen bag det vilde billede, men det kunne det meget vel være, eftersom prinsessen er en dygtig amatørfotograf.
Det er ofte prinsessen, der står bag billeder af familien, som deles med offentligheden i festlige anledninger.
På den britiske Fars dag forleden delte prinsesse Catherine et billede af flokken stående ved en strand.
”Vi elsker dig, far. Glædelig Fars dag”, underskrevet børnene.