10 år siden: Så flotte var gæsterne til prinsesse Estelles dåb
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel inviterede 22. maj 2012 til dåb i slotskirken på Stockholm Slot.
Her blev deres førstefødte, Estelle Silvia Ewa Mary, døbt foran en stor del af Europas kongelige.
Den lille prinsesse fik fem faddere: Kronprins Haakon af Norge, den daværende kronprins Willem-Alexander af Holland, kronprinsesse Mary af Danmark, prins Carl Philip af Sverige og Anna Westling Söderström, der er storesøster til prinsessens far, prins Daniel.
Med som gæster til ceremonien og den efterfølgende fejring var blandt andre dronning Margrethe og prins Henrik, daværende kronprinsesse Maxima, daværende prins Philippe og prinsesse Mathilde af Belgien, prins Carl Philips kæreste, Sofia Hellqvist og mange andre.
Se eller gense billeder fra den store dag i Stockholm i galleriet øverst.