Åbner modeuge: Victoria ser knivskarp ud i svensk design
Sveriges kronprinsesse Victoria har med stil og ekstra charmerende smil sørget for at åbne Stockholm Fashion Week.
Fra den 9. februar til den 11. februar vil svenske designere med stolthed vise deres nye kollektioner frem, og kronprinsesse Victoria vil følge ivrigt med.
Kronprinsesse Victoria holdt tale
Kronprinsesse Victoria havde noget på hjerte, da hun digitalt hjemme fra Haga Slot holdt åbningstalen til den spændende modeuge i Sveriges hovedstad.
Man kan se og høre Victoria levere talen på det svenske kongehus' sociale medier.
- Det er mit håb, at den svenske modeindustri kan være en inspiration og et forbillede for andre, sagde Victoria blandt andet.
Flot i svensk design
Til den store begivenhed bar kronprinsesse knivskarpt sort design.
Blusen er fra svenske Filippa K og til den bar Victoria højtaljede bukser og bælte.
Kronprinsessens øreringe er fra Ingy Stockholm og hendes halskæde fra H&M.