Alvorlig kronprinsesse Victoria: Du er ikke alene!
Sveriges kronprinsesse Victoria holdt forleden en stærk tale ved en digital konference om sjældne sygdomme eller handicap.
Den royale tale markerede indledningen på den europæiske konference ECRD2020, der sætter fokus på sjældne diagnoser.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Kronprinsesse Victoria viser støtte
Victoria er protektor for organisationen Sjældne Diagnoser, og særligt under coronakrisen har det været vigtigt for kronprinsessen at vise sin støtte til svage grupper i det svenske samfund.
I sin tale understregede en alvorlig Victoria, at konferencen om sjældne sygdomme er vigtigt.
Vigtig mission
- Organisationer som jeres, og møder som dette er så vigtige af mange årsager: For at give en stemme til dem, der har behov for at blive hørt. For at dele viden og erfaringer. Og for at minde os om, at selvom verden giver dig mange grunde til at føle dig ensom, så er du ikke alene, sagde Victoria blandt andet i sin tale til den digitale europæiske konference ECRD2020.
Mary er protektor i Danmark
I Danmark er kronprinsesse Mary protektor for organisationen Sjældne Diagnoser, der er en sammenslutning af foreninger for borgere berørt af sjældne sygdomme og handicap.
Formålet med Sjældne Diagnosers arbejde er at varetage interesserne og forbedre vilkårene for de sjældne sygdoms- og handicapgrupper.
Foreningerne har det til fælles, at de organiserer mennesker med en alvorlig sjælden sygdom eller handicap samt deres pårørende.