13. aug. 2021
Af Marianne Singer

Carl Philip og Sofia afslører: Her er prins Julians faddere

Prinseparret og prins Alexander ved prins Gabriels dåb i 2017. 
Prinseparret og prins Alexander ved prins Gabriels dåb i 2017.
Foto: Erika Gerdemark, Kungl.Hovstaterna
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har nu gennem hoffet offentliggjort, hvem der skal stå faddere til deres yngste søn, prins Julian, ved lørdagens dåb.

Det svenske kongehus har fredag formiddag offentliggjort, hvem der skal stå fadder ved prins Julians dåb lørdag den 14. august.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har valgt at spørge flere af deres venner og et nært familiemedlem om det ærefulde hverv.

Særligt udvalgte

Prinseparret har valgt følgende personer til at stå fadder ved prins Julians dåb i Drottningholms slotskirke:

Ægteparret Stina og Johan Andersson, der igennem flere år har været nære venner af prinsesse Sofia og prins Carl Philip.

https://imgix.billedbladet.dk/20171201_mho0690_copy.jpg
Johan og Stina Andersson ved prins Gabriels dåb i 2017.
Foto: Martin Høien

Milliardærssøn

Johan Andersson, 42, er, ifølge Svensk Damtidning født ind i en af Sveriges rigeste familier som søn af Rune Andersson, der grundlagde holdingselskabet Mellby gård som i dag blandt andet ejer modeforetagendet KappAhl og Oscar Jacobson.

Siden 2013 er Johan Andersson administrerende direktør for hele imperiet.

Bag succesfuldt skomærke

Johan er gift med Stina, der står bag skomærket StinaaJ, hvis stiletter prinsesse Sofia ofte ses i.

Hun skal også stå fadder.

Derudover har prinseparret valgt Jacob Högfeldt, der, ifølge Svensk Damtidning, er prins Carl Philips skolekammerat fra hans tid som elev på internatskolen Lundsberg.

https://imgix.billedbladet.dk/20171201_mho0823_copy_1.jpg
Jacob Högfeldt med sin hustru Therese ved prins Gabriels dåb i 2017.
Foto: Martin Høien

Også Patrick Sommerlath, nevø til dronning Silvia, er blevet spurgt og har sagt ja.

Han bor i en ejendom på Drottningsholm Slots område og er i forvejen gudfar til prinsesse Leonore, 7.

https://imgix.billedbladet.dk/20171201_mho0858_copy.jpg
Patrick Sommerlath ved prins Gabriels dåb i 2017.
Foto: Martin Høien

Nær veninde

Sidste fadder er Frida Vesterberg, der er prinsesse Sofias mangeårige veninde og i sin tid stiftede velgørenhedsorganistionen Project Playground med prinsessen tilbage i 2009.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-48143_1.jpg
Frida Vesterberg sammen med vennerne Carolina Pihl og Gunnar Eliassen ved prins Alexanders dåb i 2016.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: