1. nov. 2021
Af Lene Skriver Bak
Dejligt nyt familiebillede: Prinsesse Madeleine og flokken fejrer Halloween
Prinsesse Madeleine.
Arkivfoto: Kungliga Hovstaterna
Prinsesse Madeleine og familien fejrede i weekenden Halloween efter alle kunstens regler.
Prinsesse Madeleine og familien, der tæller ægtemanden Chris O'Neill og børnene, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne, bor i den amerikanske stat Florida.
Og familien har, ligesom mange andre, taget den amerikanske tradition for Halloween til sig.
I weekenden fejrede femkløveret så den sjove og uhyggelige dag og aften og prinsesse Madeleine delte et skønt familiebillede med børnene og Chris i fuld Halloween-udklædning.
Både syvårige Leonore og lillesøster Adrienne på tre havde eventyrlige kjoler på, mens seksårige Nicolas så sej ud i sit rockstjerne-inspirerede look med læderjakke.
Far Chris gik linen ud i glimtende skjorte, vild krølle-paryk og 70'er-briller.