24. mar. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Deler sødt billede: Kronprinsesse Victoria og prins Daniel fik unik oplevelse med prinsesse Estelle

Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Daniel
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel fik sig i weekenden én på opleveren, og de havde deres datter, prinsesse Estelle, med.

Kent gik egentlig i opløsning tilbage i 2016, men i denne weekend blev bandet genforenet og gav deres mange tusinde fans en helt unik oplevelse i Tele2 Arena i Stockholm.

Blandt de mange publikummer var kronprinsesse Victoria og prins Daniel, og de havde taget deres datter, prinsesse Estelle, med til rockkoncert.

Det viser et dejligt billede af det kongelige trekløver, som det svenske kongehus har delt på Instagram.

”To stærke sceneoplevelser denne weekend. I lørdags fik vi genoplevet Kent live, og i går så vi Pelikanen med et fantastisk ensemble på Dramaten", skriver kronprinsesse Victoria og prins Daniel til opslaget.

Mere om: