10. feb. 2025
Af Louise Rømer

Derfor sagde kong Carl Gustav forkert

Kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf.
Kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf.
Foto: Christine Olsson/Ritzau Scanpix
Det svenske kongehus forklarer nu, hvorfor kong Carl Gustaf kaldte sit nyeste barnebarn et forkert navn.

Forvirringen var komplet efter mandagens rådsmøde på Kungl. Slottet i anledning af prinsesse Sofias fødsel af en datter.

Kong Carl Gustaf meddelte, at prinsessens navn var Inse, men efterfølgende skrev kongehuset, at hun altså hedder Ines.

Ifølge Svensk Damtidning opstod forvirringen, fordi navnene blev holdt hemmelige, indtil rådsmødet gik i gang.

- Kongen er meget ked af, at han sagde det forkerte navn. Grunden til, at han sagde det forkert, er, at navnene blev holdt hemmelige indtil lige før rigsrådet, også for kongen, siger kommunikationschef ved hoffet Margareta Thorgren til Svensk Dam.

Mere om: