10. dec. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Dette er absolut ikke tilladt ved Nobelfesten med den svenske kongefamilie

Ved Nobelfesten i 2023
Ved Nobelfesten i 2023
Foto: TT News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er mange regler, som gæsterne skal overholde i forbindelse med den fornemme Nobelfest.

Tirsdag aften er en af de helt store aftener i Sverige. Her afholdes nemlig den traditionsrige og fornemme Nobelbanket på rådhuset i Stockholm.

Kongehuset stiller i deres absolut stærkeste opstilling, da både kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip, prinsesse Sofie, prinsesse Madeleine og Christopher O'Neill deltager i festlighederne.

Men ifølge Svensk Damtidning er der en lang række regler, som gæsterne til Nobelfesten skal overholde – og visse ting er absolut ikke tilladt!

Hvis man ikke skal bryde med etiketten, må man for eksempel ikke rejse sig op under hovedretten – heller ikke for at gå på toilettet!

Man må heller ikke finde mobilen frem under den timelange middag – og så må man heller ikke klinke glassene sammen, når man skåler!

Ja, der er mange regler, der skal overholdes – men hvad sker der egentlig, hvis man ikke gør dette?

Ifølge en etiketteekspert, der tidligere har udtalt sig til Svenska Dagbladet, vil ”straffen”, hvis man bryder reglerne, ikke være så hård, hvis det blot er tale om mindre forseelser:

- Du vil nok bare blive husket som den, der gjorde noget forkert!

Læs mere om: