Læs også
Kronprinsesse Victoria og dronning Silvia dybt berørte i slotskirken
For kronprinsesse Victoria og prins Daniel var det vigtigt at være til stede til en kæmpe indsamlingsbegivenhed midt i Stockholm.
Kronprinsesseparret kastede glans over indsamlingsshowet “Sverige samles og hjælper” til fordel for Ukraine.
Indsamlingsshowet blev arrangeret af svensk TV4 og blev sendt fra Kungsträdgården, Kongens Have, i Stockholm.
Her sad Victoria og Daniel på forreste række og kunne blandt andet nyde musikalsk optræden fra Carola Häggkvist.
På den store og meget følelsesladede tv-aften medvirkede kunstnere og hjælpeorganisationer og samlede penge ind til ukrainerne, hvis land er plaget af en blodig krig, der har sendt millioner på flugt.
Indsamlingen gav over 40 millioner svenske kroner til støtte af ukrainere på flugt.