Dronning Silvia dybt bekymret: Frygter for børnenes sikkerhed
En af Sveriges dronning Silvia hjertesager er børns rettigheder, og derfor stiftede dronningen i 1999 organisationen World Childhood Foundation, hvor man har fokus på at hjælpe udsatte børn.
Dronningen har netop været frontfigur i et seminar på slottet i Stockholm, og her var der fokus på menneskehandel og på overgreb mod børn over hele kloden
Silvia overrakte også på dagen Child 10-prisen, og i den forbindelse holdt dronningen tale.
Dronning Silvia dybt bekymret
Dronning Silvia understregede i talen, at hun er bekymret over situationen og frygter for børnenes sikkerhed.
400 millioner børn udsættes hvert år for overgreb af forskellig art, og det giver ar på sjælen.
– Intet barn er sikkert, før ethvert barn er sikkert. Og det kan kun opnås, hvis alle gør en indsats og arbejder sammen, sagde dronning Silvia blandt andet i sin tale på slottet.