Dronning Silvia fortæller om familietragedie
I forfatteren og journalisten Ingrid Thörnqvists nye bog ”Carl-Gustaf Svingel og Silvias familie i Den Kolde Krigs Berlin”, som udgives i disse dage, fortæller Sveriges dronning Silvia om sin families kamp i det gamle Østberlin i DDR under Den Kolde Krig.
Dronning Silvia fortæller om spion
Silvias onkel Ernst Sommerlath var præst, og præster bevogtedes ekstra hårdt i det totalitære DDR.
– Det var vældig kompliceret at få tilladelse til at besøge min onkel Ernst og hans familie. Han fik lov til at beholde sin villa, men der boede altid en spion i huset. De kontrollerede alle samtaler, hele livet, alt hvad man gjorde, siger dronning Silvia i bogen, som omtales i den svenske avis Expressen.
Ingrid Thörnqvists bog handler om den svenske operasanger Carl-Gustaf Svingel, som boede i Berlin og blev en vigtig forbindelse mellem øst og vest, da Berlinmuren blev bygget i 1961.
Carl-Gustaf Svingel var ven med Ernst Sommerlath.
Dreng blev født med hjerneskade
Den 21-årige Cornelia Grude var en del af Silvias tyske familie, og da hendes søn Alexander blev født med permanente hjerneskader, ramte det alle i familien hårdt.
Det var en tragedie, for i DDR fandtes ingen hjælpemidler og kørestole for den handicappede Alexander.
Dronning Silvia var lige blevet gift
Cornelia Grudes far er dronning Silvias fætter, og i familien rygtedes det, hvor galt det stod til med Alexander.
Silvia var netop blevet gift med Sveriges kong Carl Gustaf i 1976, og hun kontaktede familien i DDR for at høre, om hun kunne hjælpe til.
Cornelia Grude og hendes handicappede søn Alexander kom til Vestberlin i de uger, drengen fik behandling og træning.
En af dronning Silvias svenske medarbejdere, som var fysioterapeut tog til Tyskland for at se, hvad den handicappede dreng havde behov for.
Dronningen hjalp
– Det var utroligt så meget støtte, vi fik. Dronningen sendte en specialstol, som Alexander kunne bruge for at træne sin balance-evne. Vi havde aldrig set sådan noget før. Det betød så meget. I en pakke fra Sverige kom en speciel gåstol egnet til større børn, fortæller drengens mor Cornelia Grude i bogen.
For dronning Silvia var det en selvfølge at hjælpe til, selvom det mere praktiske ansvar lå hos Silvias far Walther Sommerlath.
Kunne købe en bil
– Min far var aktiv, da det gjaldt om at hjælpe Cornelia. Jeg var lidt i baggrunden, men hjalp hende økonomisk, siger Silvia i bogen.
Till slut lykkedes det for familien at flytte permanent til Vestberlin, og Silvia hjalp til, så de kunne købe en bil.
Har udviklet sig meget
I dag bor den handicappede Alexander på et bosted uden sin mor og han har udviklet sig positivt gennem årene.
Blandt andet takket være dronning Silvias hjælp ifølge hans mor.