31. jan. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Dronning Silvia i lilla gallakjole med blonder og slæb: Vækker opsigt med anderledes accessory

Dronning Silvia.
Dronning Silvia.
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix
Dronning Silvia var sammen med kong Carl Gustaf vært for en gallamiddag på Kongeslottet.

Den 30. januar inviterede kong Carl Gustaf og dronning Silvia til gallamiddag på Kongeslottet i Stockholm i anledning af statsbesøget fra Frankrig.

Silvia var iført en overdådig lilla blondekjole med lange ærmer fra Georg et Arend. I kjolens talje var der fastsat et lilla satinskørt med slæb, som skabte en fin silhuet.

Dronning Silvia og Brigitte Macron. 
Dronning Silvia og Brigitte Macron.
Foto: Jessica Gow/AP/Ritzau Scanpix

Til at fuldende looket havde dronningen valgt lilla ruskindspumps fra Jimmy Choo og en anderledes taske fra Judith Leiber.

Den lille håndtaske var udsmykket med skinnende sten og den var pyntet, så den lignede et hjerter dame-kort.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-31/20240131-081307-6-1552x1035ma.jpg
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix

Dronning Silvia bar desuden et helt særligt diadem med en fransk forbindelse – nemlig kamédiademet, som hun også bar ved sit og kong Carl Gustafs bryllup.

Diademet er lavet af guld, perler, brillanter og store kaméer. Det var oprindeligt en gave fra kejser Napoleon til hans kone Joséphine.

Senere arvede hendes barnebarn, dronning Josefina af Sverige, det, og det var den måde, det blev en del af den svenske kongelige familie.

Læs mere om: