Dronning Silvia: Kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia skal arbejde mindre
I et nyt interview afslører dronning Silvia, der i øjeblikket har både har en gravid datter og svigerdatter, at hun bekymrer sig om deres tilstand.
Kronprinsesse Victoria venter sit og prins Daniels andet barn til marts, men prins Carl Philip og prinsesse Sofia skal have deres første barn i april.
- De bør tage det mere roligt og tænke på deres helbred. Jeg prøver at få dem til at sætte farten ned, siger dronning Silvia til avisen Expressen.
LÆS MERE: Kong Carl Gustaf og dronning Silvia tændte lys for ofre på svensk skole
Dronning Silvia er lykkelig
Den svenske dronning, der altså også kan glæde sig til at få titlen som farmor for første gang, afslører samtidig, at hun er meget lykkelig og taknemmelig over de nye børnebørn, der er i vente.
Hun roser samtidig kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia for at klare sig godt. Men selv om de to kongelige kvinder føler sig stærke og er særdeles aktive med mange officielle opgaver, så dronning Silvia alligevel helst, at de tog den mere med ro.