17. dec. 2024
Af Christinna Braun

Dronning Silvia måtte træde til: Barnebarnet er kommet til skade

Dronning Silvia. Indsat: Prinsesse Estelle, prins Alexander og dronning Silvia.
Dronning Silvia. Indsat: Prinsesse Estelle, prins Alexander og dronning Silvia.
Foto: Liesa Johannssen/Reuters/Ritzau Scanpix og Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix
Dronning Silvia samlede mandag alle sine børnebørn på kongeslottet i Stockholm.

I år kan Sveriges dronning Silvia uden problemer samle alle sine børnebørn, efter datteren prinsesse Madeleine er flyttet hjem til Sverige med sin mand og deres tre børn, Leonore, Nicolas og Adrienne.

Således havde dronning Silvia inviteret alle otte børnebørn til en helt særlig julebegivenhed på kongeslottet i Stockholm.

Her modtog dronningen og de mange børnebørn årets juletræer fra landbrugsuniversitetet i Umeå.

Særligt et af dronningens børnebørn tiltrak sig lidt opmærksomhed, da han ankom til den hyggelige juletradition.

8-årige prins Alexander måtte nemlig have hjælp fra farmor, dronning Silvia, og kusinen prinsesse Estelle på 12.

Det svenske kongehus kommunikationschef Margareta Thorgren bekræfter over for Svensk Damtidning, at prinsen har forstuvet sin fod.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-17/20241216-195523-2-7241x4832ma.jpg
Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix

Skaden holdt dog ikke prinsen tilbage, da de først skulle i gang med at pynte træerne. Prins Alexander var bestemt i hopla og lavede sammen med sine brødre, fætre og kusine løjer, mens bedstemor dronning Silvia så grinende på.

Med på dagen var kronprinsesse Victorias to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, prins Carl Philips tre børn, prins Alexander, prins Gabriel og prins Julian samt prinsesse Madeleines tre børn, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne.

Dermed var alle kong Carl Gustaf og dronning Silvias otte børnebørn samlet for at julehygge lidt med bedstemor.

Der er i øvrigt et niende barnebarn på vej. Prins Carl Philip og prinsesse Sofia venter deres fjerde barn til februar.

Læs mere om: