11. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf deltager i dronning Margrethes fødselsdag

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
AOP
Når dronning Margrethes 75-års fødselsdag skal markeres i april, deltager svenske dronning Silvia og kong Carl Gustaf i festlighederne.

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf vil være blandt gratulanterne, når dronning Margrethe fejrer sin 75-års fødselsdag i midten af april.

Det svenske kongepar kommer til København og fejrer kong Carl Gustafs kusine, bekræfter det svenske hof over for BILLED-BLADET.

Dronning Margrethe er tæt på sin svenske fætter, og kong Carl Gustaf og dronning Silvia er ofte selvskrevne gæster, når der er noget at fejre i det danske kongehus.

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf er hyppige gæster

Det svenske kongepar var for eksempel blandt gæsterne til dronning Margrethes regentjubilæum i januar 2012.

https://imgix.billedbladet.dk/silvia_og_carl_gustaf.jpg
All Over Press

Den svenske avis Expressen spekulerer i, at svenskerne også skulle sende prins Carl Philip og hans forlovede, Sofia Hellqvist, som skal giftes til sommer.

På den måde kan Sofia Hellqvist få debut på de kongelige bonede gulve uden at være fuldstændig i fokus.

Da prins Carl Philips storesøster, kronprinsesse Victoria, var forlovet med den kommende prins Daniel, fik han debut på samme måde – nemlig ved kronprins Frederiks 40 års fødselsdag i 2008.

Læs mere om: