Efter faldulykke: Silvia kørt på hospitalet
Sveriges dronning Silvia har været ude for en ulykke i sit hjem på Drottningholms Slot, som ligger lige udenfor Stockholm.
Det er det svenske kongehus’ kommunikationsafdeling, som i en pressemeddelelse kommer med den triste udmelding.
Ulykken er indtruffet tidligt mandag morgen 15. februar.
Dronning Silvia på hospitalet
Dronning Silvia måtte herefter køres til Danderyd Hospital, hvor det er blevet konstateret, at dronningen har brækket det højre håndled.
Dronningen er igen hjemme fra hospitalet og har det efter omstændighederne godt, meldes det fra kongehuset.
Fin weekend på slottet
Uheldet kommer efter dronningen og kong Carl Gustaf har haft en forrygende weekend, hvor de har fulgt svenske skiløbere til VM.
Det er blevet til et par flotte guldmedaljer, og det jublede Silvia og Carl Gustaf over hjemme på slottet lørdag og søndag.