Efter svære dage: Nu viser kronprinsesse Victoria og prins Daniel sig sammen
Sveriges kronprinsesse Victoria og prins Daniel fik forleden nok af at blive konfronteret med usande rygter om deres privatliv, og derfor kommenterede de på rygtespredningen i et fælles officielt statement, der understregede, at parret ikke er ved at gå fra hinanden.
Victoria og Daniel fik nok
Denne udtalelse eller pressemeddelelse kom kronprinsesseparret med for at værne om deres familieliv.
I dag viste Victoria og Daniel sig så sammen på job.
Kronprinsesseparret deltog i et vigtigt digitalt møde, og et billede fra mødet er blevet lagt op på kongehusets Instagramprofil.
Til møde hjemme fra Haga Slot
Det digitale møde, som Victoria og Daniel var med til hjemme fra deres private base på Haga Slot, drejede sig om politiets arbejde med sager vedrørende misbrug af børn.
Mødet var arrangeret af Kronprinsesseparrets Fond.