Elegant til familiefest: Madeleine fik folk til at spærre øjnene op
Det blev en rigtig flot dag på Drottningholms Slot, da der var stor royalfamiliefest i anledning af prins Julians dåb.
På den fine dag gjorde hele den kongelige familie lykke, da de kom ud af slotskirken og hilste på de mange lokale, som var mødt op for at at se de royale profiler.
Prinsesse Madeleine gjorde lykke
Prinsesse Madeleine var i høj grad med til at gøre familiefesten til en ekstraordinær smuk begivenhed, og hun fik virkelig mange til at spærre øjnene op i en udsøgt blomstret kjole med blå nuancer på en hvid baggrund og med volanter.
Madeleine var ifølge Svensk Damtidning til dåben i design fra Zimmerman.
Designet var let og luftigt, og vinden legede med kjolen udenfor slotskirken, hvilket dog ikke generede Madeleine.
Vinden legede med kjolen
Det gav nærmest bare Madeleine et ekstra pift af stil, som svenskerne var utroligt glade for at se til dåben.
Prinsessen bor til daglig med sin mand og deres tre børn i Florida i USA, og tidligere på sommeren frygtede mange, at prinsesse Madeleine ikke ville deltage i dåben og familiefesten.
Madeleine og familien var et hit
Madeleine og hendes mand Chris O’Neill og deres tre børn Leonore, Adrienne og Nicolas var dog i den grad en vigtig del af begivenheden.