Elegant Victoria gør indtryk på alle til stor begivenhed
Sveriges kronprinsesse Victoria har tidligere i dag, onsdag den 21. april, indviet Stockholm Art Week med en digital tale.
Victoria holdt tale
Stockholm Art Week finder sted fra i dag og de næste fire dage frem, og med kunst-ugen sættes der også fokus på miljø og bæredygtighed,
Netop miljø-området er noget, Victorias hjerte banker for, og hun gjorde ved indvielsen af den særlige Art Week et stort indtryk på alle, der deltog.
I sin tale, som hun holdt hjemme fra Haga Slot, understregede Victoria den enorme betydning, kunst og kultur har for alle forhold i samfundet.
Kunsten hjælper os
- Kunst og kultur hjælper os med at sætte pris på vores forskelle. Men også med at se, at der er meget der forbinder os som mennesker på tværs af tid og rum, sagde kronprinsesse Victoria i talen, som hun leverede på perfekt engelsk, og hun havde mere på hjerte.
- Jeg håber, at denne dag og ugen foran os vil inspirere flere unge mennesker til at finde deres kreative stemme, og stole på den og udnytte den, kom det desuden fra kronprinsessen, der var elegant i sit dress til den fornemme begivenhed i den svenske hovedstad.
Vigtigt formål
Formålet med Stockholm Art Week er at etablere Stockholm som en levende kunstby og Sverige som en kunstdestination.