27. maj. 2024
Af Christinna Braun

En sand ”Dancing Queen”: Dronning Silvia dansede løs til ABBA

Dronning Silvia.
Dronning Silvia.
Foto: Hanne Juul
Dronning Silvia viste sine dansetrin under et besøg i Thailand.

Selvom man er fyldt 80 år, kan man sagtens give den gas på dansegulvet, når en af yndlingssangene kommer på.

Det beviste Sveriges 80-årige dronning Silvia, da hun forleden var i Thailand på arbejdsbesøg.

Fra 14.-16. maj besøgte dronning Silvia Thailand med sin organisation World Childhood Foundation.

Dronning Silvia stiftede i 1999 organisationen, som har til formål at arbejde for børns ret til en tryg barndom.

Under besøget havde dronning Silvia dog også tid til at vise et par dance moves, da to sangere spillede et af ABBAs ikoniske hits, ”Dancing Queen”.

Netop denne sang har en særlig betydning for dronning Silvia og hendes mand, kong Carl Gustaf. Dagen før kongeparrets bryllup i 1976 optrådte ABBA med sangen ”Dancing Queen” for det forelskede par, og lige siden har kongen og dronningen ikke kunnet lade være med at danse og synge med, når denne sang bliver spillet.

Daily Mail har delt videoen af dronning Silvia, der danser løs til ”Dancing Queen”, og du kan se den ved at klikke lige her.

Læs mere om: