17. okt. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Glad kronprinsesse Victoria: Jeg er imponeret

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Martin Høien
Sveriges kronprinsesse Victoria har været meget synlig under coronakrisen, og nu viser hun igen, at kongehuset sætter pris på den vigtige indsats i en svær tid.

Kronprinsesse Victoria har været på besøg hos virksomheder i Västmanlands kommune for at vise sin støtte til og respekt for den indsats, der ydes i en svær tid med coronakrise.

Kronprinsesse Victoria er imponeret

- I går besögte jeg Västmanlands kommune, hvor jeg fik mulighed for at møde personer, som fortalte, hvordan covid-19-pandemien påvirker forskellige virksomheder, sagde Victoria via de sociale medier, og hun fortsatte.
- Jeg er imponeret over, hvor godt man på en praktisk og effektiv måde, har samarbejdet i kommunen for at løse de opgaver, som pandemien har medført. Der ligger en enorm kraft i evnen til at trække i den samme retning, lød det desuden fra kronprinsessen, der også understregede, at vi desværre langt fra er igennem krisen.

Besøgte teater

Victoria fik i løbet af dagen med dyb respekt for coronarestriktionerne spist frokostmed flere af kommunens repræsentanter, og derefter besøgte kronprinsessen Västmanlands teater.

Her fik Victoria mulighed for at møde personale, som fortalte hende, hvordan kulturlivet er blevet påvirket af corona-situationen.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET byder vi nye billeder af kronprinsesse Mary og kronprins Frederik på arbejde for Danmark.

Vi byder også på et flot tillæg om prins Christian i anledning af hans 15 års-fødselsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb42-forsider.jpg

Læs mere om: