Godt for børnene: Kronprinsesse Victoria tog Estelle og Oscar med på job
I dag er det den såkaldte World Water Day eller Vandets dag.
I anledning af den særlige dag med fokus på vandets betydning for os alle tog Sveriges kronprinsesse Victoria sine og prins Daniels børn prinsesse Estelle og prins Oscar med til møde med organisationen Wateraids repræsentanter.
Estelle og Oscar med mor på job
I den forbindelse lærte Estelle og Oscar lidt om, hvor vigtigt det er for mennesker over hele kloden at have adgang til rent vand.
Kronprinsesse er protektor for Wateraid, der arbejder for at forbedre adgang til rent vand i verdens fattigste regioner.
Bar på tunge dunke
Estelle og Oscar hørte blandt andet om, at ca. 771 millioner mennesker på kloden er afskåret fra adgang til rent vand, hvilket er et kæmpe problem.
For at vise at mange mennesker i verden må finde og hente vand selv, fik kronprinsessen, Estelle og Oscar på egen krop mærket, hvor hårdt det er at bære tunge dunke fyldt med vand.