Godt nyt for Victoria og Daniel og børnene
Der er godt nyt til kronprinsesse Victoria og prins Daniel og deres børn prins Oscar, fire år, og prinsesse Estelle på otte år.
Det har været en trist tid for kronprinsesse Victoria og hendes familie under coronakrisen, hvor der har været lukket ned for fritidsaktiviteter for børn og voksne, men nu lysner det ifølge mediet Svensk Damtidning.
Victoria og Daniel og børnene i hopla
Nu bliver der således åbnet op for mulighederne for, at børn kan komme til fritidsaktiviteter igen, og det er et hit for Victoria og Daniels børn.
Ifølge det svenske medie går prins Oscar til fodbold, mens Estelle går til dans, og begge kan altså snart komme i gang med at give den gas sammen med vennerne fra sports- og danseklubben.
Stor glæde på Haga
Der er sandsynligvis stor glæde hjemme på Haga Slot over, at hverdagen med fritidsaktiviteter og sport for de yngste nu så småt vender tilbage efter en lang tid med nedlukning.
Samme glæde er der helt sikkert også i mange andre svenske børnefamilier, der har savnet en normal og måske mere aktiv hverdag under corona-nedlukningen.
Oscar spiller fodbold
For prins Oscar bliver det skønt at være tilbage på fodboldbanen sammen med sine kammerater fra årgang 2016 i den lokale klub i Stockholm.
Estelle danser
Og for Estelle bliver det også dejligt at komme tilbage til danselektionerne på Östermalm i Stockholm, hvor hun og vennerne let på tå giver den fuld gas som yndefulde ballerinaer.