Gravid Sofia gør kæmpe indtryk
I Sverige var mange begejstrede for at se gravide prinsesse Sofia igen, da hun efter en længere pause udenfor offentlighedens søgelys var i aktion i en helt speciel anledning.
Prinsesse Sofia besøgte særlig klinik
Prinsessen var i fin form under det noget overraskende besøg til en helt særlig klinik på hospitalet Sophiahemmet, hvor prinsessen gennem længere tid har arbejdet som assistent.
Sofia havde på grund af corona-situationen naturligvis mundbind og visir på, da hun besøgte en klinik, hvor man arbejder med patienter, som er ramt af spiseforstyrrelser.
Fokus på spiseforstyrrelser
- Jeg besøgte Mandometerklinikken på Sophiahemmet første gang i juni 2019. På klinikken behandles personer med spiseforstyrrelser. Sidan mit første besøg har jeg været nysgerrig efter at høre mere, særligt i en tid, da besøgsforbud og isolation kan have betydning for behandlingsprocessen, lyder det fra prinsessen i et opslag på de sociale medier.
Lyttede til patienter
Sofia lyttede til patienternes historier og fik meget med sig hjem.
- To vigtige budskaber, som jeg fik med mig, er, at man kan komme sig over sin spiseforstyrrelse, og at spiseforstyrrelser ikke behøver at kunne ses udadtil, sagde prinsesse Sofia blandt andet efter sit besøg på Sophiahemmet.
Svenskerne takker prinsessen
Prinsessens besøg har gjort et kæmpestort indtryk på mange svenskere.
- Tak for alt, du gør, lyder det i en kommentar, mens andre skriver ”godt at prinsessen engagerer sig” og ”vældig godt gjort” samt ”tak for dit engagement for os, som lider af en spiseforstyrrelse”.