20. dec. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Hånd i hånd til gallafest: Kronprinsesse Victoria strålede i bordeaux velourdrøm

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Foto: Hanne Juul
Sveriges kronprinsesse Victoria strålede i en smuk velourkreation til gallafest fredag aften.

Det er lagt op til stor gallafest i Sverige fredag aften, hvor flere fra det svenske kongehus deltager i en sammenkomst ved Det Svenske Akademi i Börssalen i Stockholm.

Her ankom kronprinsesse Victoria sammen med sin mand, prins Daniel, hånd i hånd.

Hun var iklædt i en bordeaux velourdrøm og strålede, da hun trådte ind i Börssalen sammen med sin mand.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-20/20241220-175905-L-3744x4672ma.jpg
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix

Kjolen er kreeret af designeren Camilla Thulin, som kronprinsesse Victoria er ivrig bruger af. Sidste år bar kronprinsesse Victoria også en lignende velourkjole ved samme lejlighed, skriver Svensk Damtidning.

Det er en tradition, at repræsentanter fra det svenske kongehus deltager i den årlige sammenkomst – i år var ikke en undtagelse.

Kong Harald deltog også i festlighederne, men uden dronning Silvia, der måtte melde afbud til aftenens arrangement på grund af sygdom.

Læs mere om: