8. feb. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Hoffet bekræfter: Her afsløres navnet på den nye prinsesse

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia. 
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Fredag blev prins Carl Philip og prinsesse Sofia forældre til en lille pige, og snart bliver navnet på Sveriges nye prinsesse afsløret.

Fredag eftermiddag blev prins Carl Philip og prinsesse Sofia forældre for fjerde gang.

Klokken 13.10 fødte 40-årige Sofia en datter på Danderyds Sygehus i Stockholm.

Det er endnu ikke meldt ud, hvad den lille prinsesse skal hedde, men nu bekræfter hoffet, at det snart bliver afsløret.

Det skriver Svensk Damtidning.

Ifølge mediet skal familieforøgelsen fejres på mandag.

Klokken 11.15 meddeler kong Carl Gustaf, hvad hans nyeste barnebarn skal hedde. Den lille prinsesse er kongeparrets niende barnebarn.

Efterfølgende vil kongefamilien - på nær prinsesse Sofia og hendes datter - gæste en takkegudstjeneste i slotskirken.

Efter gudstjenesten bliver der afholdt en frokost for de nærmeste. Her vil prinsesse Sofias forældre, Marie og Erik, samt to søstre, Lina og Sara, også deltage.

Mere om: