Husker du? Sofia overraskede sin Carl Philip med sang til brylluppet
Prinsesse Sofia og prins Carl Philips bryllup for syv år siden var fyldt med smukke højdepunkter og rørende øjeblikke.
Ikke mindst, da prinsesse Sofia overraskede sin nyslåede ægtemand ved at tage ordet under bryllupsfesten.
Da prinsessen blev præsenteret som næste taler, kunne prins Carl Philip ikke skjule sin overraskelse.
Men det var ikke slut med overraskelser fra prinsesse Sofia. Hun havde nemlig endnu et es oppe i ærmet.
- Jeg skal holde mig yderst kortfattet. Jeg er her ikke for at holde tale. Det har andre gjort så utroligt godt i aften. Præcis som min far sagde tidligere i aften, har jeg altid gået min egen vej. Og jeg tænkte, at når der skulle være så mange fine taler her, ville jeg gøre noget andet, noget eget, til min mage. Jeg har skrevet nogle ord, som forklarer min kærlighed til dig, ned, med hjælp fra nogle venner, som endda er her for at fremføre dem. Fra mig til dig. Jeg elsker dig, sagde prinsesse Sofia til sin mand.
Prins Carl Philip havde svært ved at holde tårerne tilbage, både under prinsesse Sofias korte tale, og mens prinsessens venner, Molly Sandén og Danny Saucedo, fremførte den smukke sang.
- Havde aldrig vovet at drømme om en kærlighed som den her. En, som elsker mig præcis for den, jeg er, indledes sangen, og mens prinsesse Sofia smilende sang med på de smukke ord til sin mand, kæmpede han en smule med tårerne og måtte flere gange kysse sin brud på kinden.