8. jun. 2024
Af Maria Hoang

I anledning af særlig dag: Kronprinsesse Victoria og prins Oscar gør det beskidte arbejde

Kronprinsesse Victoria og prins Oscar.
Kronprinsesse Victoria og prins Oscar.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Den svenske kronprinsesse og hendes søn markerede Verdenshavenes dag på en helt særlig måde

Den 8. juni markeres World Ocean Day, på dansk Verdenshavenes dag, for at sætte fokus på havenes vigtige rolle i menneskers liv.

Dagen, der er fastsat af FN, blev også markeret i det svenske kongehus, der på Instagram afslører, at flere medlemmer var trukket i arbejdstøjet for at mindske forurening i havene.

– I dag, på World Ocean Day, har tusindvis af enkeltpersoner og organisationer sat sig for at samle affald op som "Kystreddere" sammen med @hallsverigerent, oplyser det svenske kongehus på Instagram.

– Kronprinsessen og prins Oscar har været med til at mindske affald langs Brunnsvikens bred, tilføjes det.

Det skønne foto, der ledsager teksten på Instagram, viser da også, at den otte-årige prins Oscar er sat i sving: Iført gummihandsker, affaldsopsamler og gummistøvler samler han et stykke skrald op ved breden af Brunnsviken, der ligger nær Haga Slott.

Læs mere om: