Kong Carl Gustaf udskyder afsløringen af barnebarns navn
Den svenske kongefamilie har udskudt den traditionsrige taksigelsesgudstjeneste Te Deum og afsløringen af barnets navn i forbindelse med fødslen af prins Carl Philip og prinsesse Sofias søn til næste uge.
Te Deum finder normalt sted dagen efter fødslen, men ifølge hoffets informationschef Margareta Thorgren, venter den svenske kongefamilie denne gang lidt med den festlige markering.
Stor spænding omkring barnets navn
- Det er lidt forskelligt, hvordan man gør, siger hun til Expressen.
Spændingen omkring den nyfødte prins' navn bliver således først udløst mandag formiddag den 4. september, når kong Carl Gustaf i selskab den svenske regering meddeler navn, titel samt tiltalenavn ved den såkaldte konselj på det kongelige slot.
Festlig gudstjeneste i slotskirken
Efterfølgende deltager kong Carl Gustaf og de medlemmer af den svenske kongefamilie, der har mulighed for at komme, i taksigelsesgudstjenesten for den nyfødte prins sammen med repræsentanter fra riksdagen, regeringen og det officielle Sverige.
Gustjenesten finder sted i slotskirken.
Prinsesse Sofia fødte sig og prins Carl Philips andet barn torsdag den 31. august klokken 11.24 på Danderyds sjukhus nord for Stockholm.
Nyd billederne af den gravide prinsesse i galleriet herunder: