30. sep. 2016
Af Marianne Singer
Kronprinsesse Victoria deler skønt billede af prins Oscar
Prins Oscar.
Foto: KUNGAHUSET.SE
Kronprinsesse Victoria har delt en fin efterårshilsen på kongehusets Instagramprofil, og lille prins Oscar på syv måneder er ikke til at stå for.
Der er lagt op til en hyggelig efterårstid i den svenske kongefamilie med et nyt billede af prins Oscar, som kronprinsesse Victoria deler på kongehusets Instagram.
En bedårende prins Oscar med store øjne og buttede kinder er på billedet klædt lunt på med hue og en sweater og omgivet af høballer og farverige græskar.
SE BILLEDERNE: Så sød er prins Oscar
Prins Oscar med kronprinsesse Victoria på Öland
Billedet af den charmerende prins Oscar er, ifølge Expressen, taget på Sollidens slott på Öland, hvor kronprinsesse Victoria onsdag deltog i Ölands høstfests 20-års jubilæum.
(artiklen fortsætter under billedet)
Kungahuset.se
I 2014 lagde også prinsesse Madeleine et fint efterårsbillede af prinsesse Leonore ud, som med al tydelighed viser slægtskabet mellem de to børn.
Foto: KUNGAHUSET.SE