7. jun. 2016
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Victoria fejrede nationaldagen på Skansen

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: AOP
Kronprinsesse Victoria fejrede sammen med resten af den voksne del af den svenske kongefamilie nationaldagen med et besøg på frilandsmuseet Skansen, hvor de overværede et stort musikshow.

Et af højdepunkterne for den svenske kongefamilie under nationaldagsfejringen er det store show på frilandsmusset Skansen, der bliver transmitteret live på svensk TV.

Og også i år var stemningen i top fra det sekund kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Madeleine prins Carl Philip og prinsesse Sofia i karet forlod det kongelige slot i Stockholm for at køre ud mod Skansen i Djurgården.

Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse

Prinsesse Estelle kørte med kronprinsesse Victoria og prins Daniel det meste af vejen, men blev sat af kort før kareten nåede frem.

Det ville alligevel blive for sent at skulle overvære det flere timer lange show oppe på Sollidenscenen for den fireårige prinsesse.

LÆS MERE: Kronprinsesse Victoria viste prins Oscar frem

Prinsesse Madeleine hyggede sig

Under showet hyggede familien sig i hinandens selskab, og prinsesse Madeleine, prins Carl Philip og prinsesse Sofia fik småsnakket og grinet sammen.

Også dronning Silvia kom med bemærkninger undervejs, og kronprinsesse Victoria og prins Daniel og kong Carl Gustaf så afslappede og glade ud.

https://imgix.billedbladet.dk/4.04974910.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: