
Kronprinsesse Victoria fejret: Måtte droppe dette i sidste øjeblik

Der var blomster, flag og orkester, da kronprinsesse Victoria onsdag fejrede, at det var hendes navnedag.
Ved middagstid trådte en uniformsklædt kronprinsesse Victoria ud på slotspladsen ved Stockholms Slott ud for at blive hyldet af de mange fremmødte, og hun blev fejret med masser af blomster og festlig orkestermusik.

En så stor begivenhed planlægges ned til mindste detalje, men det er ikke alt, man kan planlægge sig ud af.
Det var planen, at militærorkestret Arméns musikkår skulle spille en lille koncert for de mange fremmødte, inden kronprinsessen ville vise sig på slotspladsen.
Den plan måtte dog droppes.

Oberstløjtnant Richard Beck-Friis, der er chef for kommandantens stab, fortæller til Expressen, at koncerten måtte droppes på grund af det kolde vejr:
– Man kan ikke spille en koncert i minusgrader i 15 minutter og så spille endnu en koncert i 20 minutter, for så er der risiko for, at ventilerne på instrumenterne sætter sig fast, forklarer han om aflysningen.
Orkestret spillede altså kun, da kronprinsesse Victoria indfandt sig på pladsen. "Opvarmningen" forinden blev aflyst på grund af kulde.
