28. jan. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Victoria hårdt ramt: Hvordan kunne det gå så galt?

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Peter Grosen
Svenske tv-seere kunne i en helt særlig forbindelse opleve en meget følelsesladet kronprinsesse Victoria.

Sveriges kronprinsesse Victoria har netop været i Polen i anledning af 80-året for befrielsen af ​​koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau, hvor 1,1 million mennesker blev slået ihjel.

Efter den vigtige og meget stærke mindehøjtidelighed fik tv-profilen Anders Pihlblad ifølge Svensk Damtidning mulighed for at interviewe Victoria, som var hårdt ramt følelsesmæssigt.

I interviewet sagde Victoria, hvor vigtigt det er, at vi stadig i dag sætter fokus på de rædsler, som fandt sted under 2. Verdenskrig med holocaust.

Kronprinsesse Victoria med opfordring på tv

I TV4-interviewet understregede kronprinsesse Victoria desuden, at man bør besøge Auschwitz, hvis man har mulighed for det – også selvom det er svært og ubehageligt.

- Det er umuligt ikke at blive ramt af det. Du kan ikke forsvare dig selv, og det er hele ideen. Vi skal forstå, hvad der skete. Og hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne det gå så langt? For hvis vi ikke forstår det, kan vi ikke forhindre det i fremtiden, lød det fra kronprinsessen i tv-interviewet.

Læs mere om: