Kronprinsesse Victoria havde valgt smuk silkekjole fra dansk designer under besøg i Australien
Kronprinsesse Victoria var yderst velklædt, da hun sammen med prins Daniel besøgte Canberra på deres tur til Australien, hvor de har været siden den 13. februar.
Her bar hun en smuk grøn silkekjole fra danske brand Dea Kudibal.
På Instagram oplyser det svenske kongehus, at kronprinsesseparret besøgte det nationale arboret, hvor kronprinsesse Victoria plantede et træ til minde om besøget.
Kjolens grønne farve kan derfor muligvis ses som en lille hentydning til besøgets fokus på natur.
Du kan se prinsesse Victoria i den smukke kjole i opslaget herunder:
Også under fredagens besøg til New Zealand havde hun valgt et stykke dansk design. Her bar hun en hvid blazer i bouclé fra By Malene Birger.
Det er ikke første gang, at den svenske kronprinsesse kaster sin kærlighed over dansk design. Hun har ved flere lejligheder været iklædt flotte outfits fra flere danske brands.
Sidste sommer skinnede kronprinsesse Victoria i en smuk lavendelfarvet kjole fra Rotate. Den kan du se her.