Kronprinsesse Victoria og prinsesse Sofia i genbrugskjoler
Både 31-årige prinsesse Sofia og 39-årige kronprinsesse Victoria havde valgt at genbruge kjoler, da de deltog i indvielsen af kjoleudstillingen ”Kungliga brudklänningar”.
Ifølge den svenske avis Svensk Damtidning var prinsesse Sofia iført en kjole fra Gucci, som vi så første gang ved prins Nicolas’ dåb sidste efterår.
Kronprinsesse Victorias var til gengæld af det svenske mærke Whyred, som hun havde på første gang tilbage i september, da hun var i New York.
Udstillingen markerer jubilæum
Begge kjoler er altså nogle, vi har set før, og samtidig var det en glad trio med dronning Silvia i spidsen, der var mødt op for at indvie udstillingen.
I år er det 40 år siden, at Silvia Sommerlath og kong Carl Gustaf XVI blev gift i Storkyrkan, og udstillingen er arrangeret i forbindelse med jubilæet.
LÆS MERE: Prinsesse Sofia i venindens skodesign
Den fremviser brudekjoler, der har været båret af fem kongelige brude igennem fire årtier, og giver de besøgende mulighed for at se kjolerne i virkeligheden.