29. jul. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Victoria stoppede op og græd

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Aller Foto
I løbet af sommerferien i Sverige har kronprinsesse Victoria fundet tid til at slappe af med en bog eller to.

Sveriges kronprinsesse Victoria elsker at udnytte sin sommerferie til at slappe af med en bog.

Victoria, der er medlem af en hemmelig bogklub eller læsekreds med et par nære venner, er vild med at læse flere forskellige genrer.

Kronprinsesse Victoria blev ramt

Kronprinsessen har blandt andet for nylig læst og lyttet til bogen ”Den sidste pige” af Nadia Murad.

– Den ramte mig vældig hårdt, afslører kronprinsessen i et interview med magasinet ”Vi Läser”.

Stoppede og græd

– Jeg lyttede til den, da jeg var ude at løbe. Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg stoppede op og græd, siger Victoria om oplevelsen af bogen, der er en barsk biografi.

Nadia Murad fortæller i den prisbelønnede bog historien om at blive holdt fanget som sexslave hos Islamist Stat, om flugten samt om at bruge sine oplevelser til at blive et talerør for verdens flygtninge og undertrykte.

Vild med børnebøger

Kronprinsessen elsker også børnebøger.

Især Tove Janssons bøger om Mumitroldene samt Astrid Lindgrens mesterværk Mio min Mio.

Var modig

– Astrid Lindgren var vældig modig. Hun turde tage fat i de svære emner: Sygdom, død, forældreløse børn, mødre i himmelen, lyder det fra Victoria i interviewet med magasiner ”Vi läser”.

Victoria mindes, at hun ofte følte, at Astrid Lindgrens bøger var ubehagelige, og at det først er som voksen, at hun forstår Astrid Lindgrens alvorlige budskaber.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du læse alt om prins Joachims situation i Frankrig og om den tid, der venter ham.

Du får også en rørende reportage fra Lone Dybkjærs bisættelse i Holmens Kirke, hvor familie og venner tog en smuk afsked med hende.

Endelig hylder BILLED-BLADET hele Danmarks Bent Fabricius-Bjerre, der efter et 95 år langt og begivenhedsrigt liv er gået bort.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb31-forsider_3.jpg
BILLED-BLADET nr. 31, 30. juli 2020
Foto: ALLER MEDIA

Læs mere om: