Kronprinsesse Victoria viste lille prins Oscar frem
Der gik et sus igennem de fremmødte svenskere, og der blev sagt både "nåhhhh" og "åhhhh", da kronprinsesse Victoria kom frem på balkonen Lejonbacken i Stockholm med lille prins Oscar i armene. Prinsesse Estelle sad godt og sikkert i far Daniels arme.
Familien samlet
Hele den svenske kongefamilie stod på den brede balkon, mens folket hyldede kongen.
Kongen selv var i et skønt humør, da et kvindekor på 2.000 personer sang tre sange for kongen, anført af den svenske popsanger Caroline af Ugglas.
I sin efterfølgende tale bemærkede kongen da også, at koret netop kun bestod af kvinder, men at det jo ikke gjorde det dårligere.
LÆS MERE: Prinsesse Sofia tilbage efter fødslen
Sang for morfar
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia var også med på balkonen, men de nybagte forældre havde ladet deres 11-dage gamle prins Alexander blive indenfor.
Prins Carl Philip tog sig godt af sin niece prinsesse Estelle, som han tog op på armen, mens der blev sunget for morfar, så hun kunne se ud over menneskehavet.
Mors Dag gave: Køb 6 numre af BILLED-BLADET og få 2 biografbilletter