Kronprinsesse Victorias hemmelighed: Sådan holder jeg mig sund og rask!
Hele Sverige gør sig klar til tirsdag den 14. juli at fejre kronprinsesse Victoria i anledning af hendes 43-års fødselsdag, og der er i overensstemmelse med corona-restriktionerne lagt op til en skøn dag for Victoria, som aldrig har haft det bedre.
Kronprinsesse Victoria i fin form
Victoria holder sig blandt andet i fin form med mange vandreture i den skønne svenske natur.
– Det er helende og sundt på mange måder at være i naturen, både fysisk og psykisk. Men jeg tror, at også for vores fremtid er det vigtigt, at mange lærer at sætte pris på naturen for at værne om den og for at se de værdier, som eller kan gå tabt meget hurtigt, lyder det til det svenske medie TT fra kronprinsesse Victoria i forbindelse med en helt ny royal bog.
Royal inspiration
Kronprinsessens mange oplevelser i det fri sammen med prins Daniel og deres børn Estelle og Oscar har været inspiration til bogen ”Upptäck Sverige med kronprinsessan Victoria” eller på dansk ”Opdag Sverige med kronprinsesse Victoria”, der er skrevet af forfatteren Johan Erséus og har et forord leveret af kronprinsessen selv.
Victoria og Daniels ambition
I forordet kommer Victoria ind på sin konstante længten efter skov og mark og storslået svensk natur.
- Det er for sjældent, man kommer ud i naturen, det er ofte byerne, man kommer til, siger hun i et interview på en solrig dag på privaten Haga Slot.
- Det her passer også med Daniels og min ambition om at opfordre til mere fysisk aktivitet og at få gjort noget ved vores stillesiddende hverdag, som mere og mere præger vores samfund, lyder det fra Sveriges kronprinsesse.