Kronprinsesse Victorias store bekymring
For Sveriges kronprinsesse Victoria er hendes rolle i kongehuset noget, hun tænker meget over.
Victoria har i mange år været meget bevidst om det store ansvar, hun har for at føre kongehuset ind i en ny og spændende tid.
Kronprinsesse Victoria bekymret
Victoria har dog også tidligere givet udtryk for, at hun kan blive bekymret over alt det, der venter hende.
For nogle år siden bad kronprinsesse Victoria en af Sveriges store historikere, Herman Lindqvist, om at hjælpe hende med at få et godt overblik over hele nationens og kongehusets historie.
Indblik i kronprinsessens tanker
Da Lindqvist underviste Victoria, fik han et indblik i hendes tanker om sin rolle som markant medlem af kongehuset.
Det fortalte historikeren om i TV4-dokumentaren ”Kungahuset 9-5", som rullede over skærmen for tre år siden.
– Jeg kan huske, at da jeg underviste hende, og vi sad sammen i en sal på slottet, talte vi om dronning Kristina og meget andet. Og så kiggede hun sig omkring og sagde pludselig: Tænk at alt det her kan bryde sammen, hvis jeg fejler, fortæller Lindqvist i TV4-programmet, og han forklarer, at bemærkningen fra Victoria faldt i en periode af hendes liv, som var præget af pres fra omgivelserne.
Bevægende oplevelse
Han kalder sin oplevelse med kronprinsesse Victoria for ”bevægende”, og fortæller desuden, at Victoria var ekstremt fascineret af alt ved Sveriges og kongehusets historie.