![https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-13/20240506_HJP4340.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-13/20240506_HJP4340.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Lille svensk prinsesse har fået sit navn: Dem er hun opkaldt efter
![Prins Carl Philip og prinsesse Sofia](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-10/24197050011612-2122x2972ma-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Sverige har fået en lille, ny prinsesse, efter at prinsesse Sofia og prins Carl Philip fredag blev forældre til en lille pige.
Og nu har hun fået sit navn: Prinsesse Ines Marie Lilian Silvia.
Der var dog først en del forvirring om, hvad prinsessens navn egentlig var, da kong Carl Gustaf kom til at sige navnet forkert, da han afslørede det mandag. Læs mere om det i artiklen herunder:
![https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-13/20240506_HJP4340.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-13/20240506_HJP4340.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Men ifølge det svenske kongehus’ hjemmeside er navnet og rækkefølgen altså Ines Marie Lilian Silvia – og i det fine navn er der mange kærlige hilsner til parrets familiemedlemmer.
Navnet Silvia stammer naturligvis fra den lille prinsesses farmor, dronning Silvia – mens navnet Marie kommer fra den lille prinsesses mormor, Marie Hellqvist.
Navnet Lilian kommer også fra et elsket familiemedlem – nemlig prinsesse Lilian, der var gift med kong Carl Gustafs onkel, prins Bertil.
Prins Bertil og prinsesse Lilian var begge højtelskede medlemmer af den svenske kongefamilie, og prins Carl Philip, prinsesse Sofia og deres nu fire børn bor faktisk i Villa Solbacken, som tidligere var prins Bertils og prinsesse Lilians hjem.
Prins Bertil døde i 1997, mens prinsesse Lilian døde i 2013.
Nu har prinseparret så valgt at mindes prinsesse Lilian på den sødeste måde – nemlig ved at opkalde deres førstefødte datter efter hende.
![Prinsesse Sofia og prins Carl Philip](https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-07/sofieogcarlphilip_top.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)