Mon hun bliver? Prinsesse Madeleines besøg i Sverige får mange til at stille det samme spørgsmål
I denne uge er prinsesse Madeleine tilbage i Sverige for første gang siden kong Carl Gustafs regeringsjubilæum i september.
Den 29. og 30. november skal hun deltage i to store møder i forbindelse med World Childhood Foundation sammen med dronning Silvia.
Den 30. november er hun desuden gæst ved en stor koncert i anledning af dronning Silvias 80-års fødselsdag.
Besøget ser ud til at være kort, men det har alligevel fået mange til at stille det samme spørgsmål: Mon prinsessen bliver i Stockholm, så hun kan deltage i Nobelfesten den 10. november?
Meget tyder på, at man ikke skal regne med det.
Ifølge Svensk Damtidning rejser prinsesse Madeleine hjem til sin familie kort tid efter koncerten på torsdag.
Tidligere på måneden blev det bekræftet, at hverken prinsesse Madeleine eller Chris O’Neill deltager i uddelingen af årets Nobelpriser.
Af den kongelige kalender fremgår det også, at det kun er de resterende medlemmer af den kongelige familie, der deltager i festlighederne.
Prinsesse Madeleine og Chris O’Neill gik alligevel ikke helt glip af festlighederne.
Mandag den 13. november var parret gæster ved en fornem middag på den svenske ambassade i USA, hvor de amerikanske nobelprismodtagere var inviteret.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder: