Nyt fra hoffet: Prinsesse Madeleine klar til privat nytårsfest
I Sverige er man glade for, at prinsesse Madeleine sammen med sin mand Chris O’Neill og parrets tre børn Leonore, 7, Nicolas, 6, og Adrienne på 3 år, har taget turen fra deres private bolig i Florida i USA og hjem til Stockholm for at være sammen med den svenske kongelige familie i juleferien.
Prinsesse Madeleine har haft travlt
Madeleine og Chris har både fejret dronning Silvia, der fyldte 78 år den 23. december, og så har de nydt juleaften med den kongelige familie.
Nu står nytårsaften for døren, og naturligvis har prinsesse Madeleine og Chris O’Neill lagt planer.
Privat nytårshygge
– Samtlige i kongefamilien, også prinsesse Madeleine, kommer til at fejre nytår i Sverige, siger det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren ifølge Svensk Damtidning, og Thorgren fortsætter med at understrege, at de kongeliges nytårsfest eller -fester er helt private.
– Der er ikke en officiel fejring men en privat fejring, men de er alle i Sverige, lyder det fra hoffets kommunikationschef.
Bor i lækker lejlighed
Når prinsesse Madeleine og Chris O’Neill og børnene er i Stockholm bor de i deres store nyistandsatte femværelseslejlighed i den eksklusive bydel Östermalm.