På scenen sammen: Prinsesse Sofia og prins Carl Philip får taget til at lette
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip er utroligt populære i Sverige.
Det fik de at mærke, da de gik på scenen i Avicii Arena i Stockholm til et kæmpe arrangement med fokus på unges trivsel.
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip er populære
Til begivenheden var Sofia og Carl Philip på scenen i en helt særlig anledning, og da powerparret trådte ud foran det store publikum, brød jublen ud, og det var som om taget lettede en smule i arenaen.
Sofia og Carl Philip benyttede muligheden til at tale til publikum om det arbejde, der udføres i deres Prinsparets Stiftelse, hvor man har fokus på unges trivsel og ret til at være sig selv.
Sofia havde noget på hjerte
Prinsesse Sofia holdt tale, og hun havde virkelig noget på hjerte:
“Fordomme skader alle. Først og fremmest de, som rammes af dem. Men faktisk også dem, der bærer på dem. Fordomme stiller sig ligesom i vejen. De hindrer os fra at lære nye mennesker at kende. Ganske ofte hindrer de os fra at kunne lide os selv.”