Pigen fra Swansea ventede 33 år på sin svenske prins
Hver nat faldt der bomber over London, og 2. Verdenskrig rasede for fuld styrke.
Men midt i den urolige og ængstelige tid, hvor ingen vidste, om de ville vågne i live næste dag og med alle lemmer i behold, spirede kærligheden også.
Året var 1943, og den unge, smukke Lilian Craig hyggede sig til cocktailfest på den legendariske natklub Les Ambassadeurs Club.
Kvinden blev observeret
Pludselig bemærkede den 27-årige kvinde, at hun blev observeret af en nydelig herre.
– Hvem er det?, spurgte hun klubbens ejer.
– Det er Hans Kongelige Højhed Prins Bertil af Sverige, svarede han.
– Ha, så er jeg dronningen af Saba, lo Lilian på sin vante, kvikke facon.
Kulminearbejderens datter mødte en prins
Dronning af Saba var hun ikke.
Hun var datter af en kulminearbejder fra den walisiske by Swansea.
Og denne aften på natklubben oplevede hun noget, hun aldrig troede, hun skulle opleve: Hun mødte en prins.
For den var god nok.
Lillian Craig var gift
Det var prins Bertil, lillebror til dronning Ingrid af Danmark, som ikke kunne tage øjnene fra den smukke englænder.
Lilian var blevet gift tre år forinden med en skotsk skuespiller, Ian Craig, som hun havde mødt i et eget forsøg på at blive en fotomodel og skuespillerinde.
Men kort efter brylluppet blev Ian indkaldt, og der gik flere år, inden parret blev forenet.
Parret var uadskillige
I mellemtiden forelskede de sig begge i andre ...
Mens krigen rasede, arbejdede Lilian for den britiske flåde, og prins Bertil var kommet til London for at arbejde som assisterende marineattaché ved Den svenske ambassade, og den aften på Les Ambassadeurs Club blev Lilian og prins Bertils fælles skæbne beseglet.
Under resten af krigen var de uadskillige, for ingen af dem var i tvivl om, at det skulle være de to.
Prinsen ville passe på Lillian
Så da Lilians mand kom hjem fra Afrika, hvor han havde været udstationeret, og proklamerede, at han gerne ville giftes med en anden kvinde, blev parret straks efter krigen skilt i al fordragelighed.
Faktisk lovede prins Bertil Ian Craig, at han nok skulle passe på Lilian resten af livet.
Et løfte, den høje og meget respekterede prins holdt.
Prinsen måtte ikke gifte sig
Men selv om Lilian og Bertil elskede hinanden meget højt, kunne de ikke blive gift.
På dette tidspunkt var prins Bertil nemlig kun få skridt fra at overtage den svenske trone, efter at hans ældre bror, kronprins Gustaf Adolf, var omkommet i en flyulykke i Kastrup Lufthavn i 1947.
Tronfølgeren efterlod sig en søn, Carl Gustaf, som bare var et år, da hans far døde, og derfor rykkede prins Bertil frem i arvefølgen lige efter sin far, kong Gustaf Adolf, der gav sin voksne søn ordren:
– Du gifter dig ikke. Vi behøver dig, så du kan tage over efter mig, hvis det bliver nødvendigt.
Læs resten af kærlighedshistorien i EKSKLUSIVT
Nu ved du, at ordren er begyndelsen på 33 års ventetid for Lilian og Bertil.
Du kan læse resten af kærlighedshistorien og finde ud af, hvorfor de to måtte vente så længe i BILLED-BLADETs magasin EKSKLUSIVT!, som er på gaden nu.
Historien er blot én blandt 12 fantastiske kærlighedshistorier om kongelige, og hvis du køber magasinet, får du gratis filmen "Grace of Monaco" med i købet.
Nicole Kidman spiller Grace Kelly, der forlod Hollywood for selv at blive kongelig.