Prins Gabriels kongelige dåb: Se, hvem der kommer
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia er omgivet af dem, der holder allermest af, når de inviterer til dåb af prins Gabriel i Drottningholms slotskirke tæt på Stockholm.
Ifølge den svenske kongefamilies kalender overværer både kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Madeleine og hendes mand, Chris O'Neill, den højtidelige ceremoni.
Søde, kongelige rollinger
Og hvis det bliver som ved de senere års kongelige barnedåb i Sverige vil både kronprinsesseparret og prinsesseparret også tage deres dejlige børn med til dåben.
Således kan royale fans med stor sikkerhed glæde sig til at se prinsesse Estelle, 5, og prins Oscar på halvandet år hygge sig med deres kusine, prinsesse Leonore, 3, og fætter prins Nicolas, 2.
Storebror er med
Med til den kongelige dåb er uden tvivl også dåbsbarnets storebror, prins Alexander på et år.
Derudover deltager gode venner, repræsentanter fra riksdagen og regeringen samt det officielle Sverige.